• Drik 2-3 liter kaloriefri væske om dagen.

• Tyg sukkerfrit tyggegummi.
• Drik rigeligt med væske før måltidet, det tager
  toppen af sulten.
• Anret maden i portioner, og lad gryder og
  pander blive stående i køkkenet.
• Spis langsomt og tyg maden
  grundigt, så føler du dig mere mæt.
• Spis af en lille tallerken
  og drik af et lille glas, så oplever du, at du får mere mad og drikke.
• Læg kniv og gaffel mellem hver mundfuld.
• Fortsæt med at spise 5-6 gange om dagen.
• Lad være med at se tv eller læse, mens du spiser.
• køb ikke ind, når du er sulten. hold dig til indkøbslisten.
• Prøv at få mere motion i hverdagen: Tag fx trappen i stedet for elevatoren, gå ture, tag cyklen i stedet for bilen eller bussen. Vælg motionsformer der er praktiske og lystbetonede.
• Lad være med at sætte dig for høje mål, hvad vægttab angår. Og forkæl dig selv med noget nyt tøj eller en buket blomster undervejs.
• Bed din familie, dine venner og dine arbejdskammerater om at lade være med at friste dig, mens du er på kur.
• Og til sidst vær tålmodig.

Selvom du har holdt kuren til punkt og prikke, må du ikke blive skuffet eller give op, hvis vægten efter et par uger ikke viser, hvad du ventede. Væskebinding i kroppen, indhold i mave, tarme og blære samt muskelvækst som følge af motion kan sløre vægttabet af fedt. Det tager tid at forbrænde fedt. Så lad være med at forestille dig urealistiske vægttab og lad være med at gå på vægten hver dag - nøjes med én gang om ugen.

Husk det er altid godt at have en kostvejleder, der støtter og guider dig undervejs.

Mange hilsner
Thomas Lykke Hansen
Kostvejleder
Outcomes@outcomes.dk

For at skabe resultater er ovenstående model en glimrende formel.

Når vi ikke opnår de resultater vi ønsker, kan vi spørge os selv hvor det gik galt. Hvilken eller hvilke af de fire nøglefaktorer manglede i vores bestræbelser for at opnå det ønskede outcome?

Prøv at tænke tænke tilbage på noget som du ønskede at opnå, som du enten kom i mål med eller som du ikke kom i mål med.

Du vil hurtig indse hvor den haltede, hvis ikke alle faktorer var tilstede. Omvendt havde du succes vil alle faktorer sandsynligvis have været i spil.

Brug evt. Banduras Skala spørgsmål:

Sig fx: På en skala fra 1 - 10 hvor 10 er højest, hvor støttende var jeg i virkeligheden overfor for mig selv? Troede jeg på at jeg kunne løfte opgaven. var jeg støttende i den fase hvor jeg var på usikker grund og havde brug for en indre stemme der var på mit hold. Eller sagde den indre stemme: du har jo prøvet før, hvorfor skulle det lykkes nu? Eller -det bliver alt for svært det her. giv dig selv en skala karakter og se om du var på dit eget hold eller imod dit hold.

Det vi kan lære fra folk der har succes er, at selv om de fejler bliver de ved med at prøve. ta' fx

Da Edison satsede alt på at opfinde, var et af hans mål at udbrede brugen af elektrisk lys. Han var meget optimistisk, men de første forsøg gik dårligt. De første metaltråde til at generere lyset i en luftfyldt glødepære brændte over efter få sekunder på grund af den høje temperatur. Han mente at platin kunne løse problemet, men det virkede heller ikke. Hans første løsning på problemet var at lave en regulator, der kortsluttede systemet, når temperaturen var høj nok, så en stor del af enegien blev omledt. Men det gik han hurtig væk fra. Han prøvede også med vakuum. Det forlængede trådens levetiden til en time. Da han prøvede med andre stoffer i vakuum, prøvede han blandt andet med en form for kultråd, der holdt i 13 timer. Efter et års hårdt arbejde blev han ved med at forbedre pæren, og nytårsaften 1879/80 kunne han for første gang lave en offentlig præsentation. Det gjorde han ved at bade hele Menlo Park i lys. Da det elektriske lys skulle installeres, var der en del tekniske problemer: Fremstillingen af pæren skulle forenkles, dynamoerne skulle forbedres kraftigt, elkablerne skulle kunne graves ned, og der skulle laves en del andet. Alt det løste Edison og hans medarbejdere, og efter at konceptet var demonstreret på el-værket i Pearl Street, gik det stærk med udbredelsen af det elektriske lys i USA.

Tænk hvis Edison havde stoppet ved 1. forsøg eller for den sags skyld 10. forsøg så havde han i hvert fald ikke lykkedes med at opfinde elektrisk lys. Det er måske ikke en elektrisk pærer du skal opfinde, men måske ønsker du et vægttab eller et andet resultat, derfor kan vi lærer af Edison. Hver en fejl han begik gav ham kun feedback på hvordan han ikke skulle gøre, derfor prøvede han hver gang noget nyt, men troen på succes har været drivkraften sammen med fokus, flid og færdigheder.

Kilde: Martin Brogaard - Mastertrainer & Presenter Fra Fitness Institute

Energi er i fysisk forstand evnen til at udføre arbejde. Tidligere var det almindeligt at angive kostens energiindhold i kalorier. Inden for ernæringsområdet mener man hermed kilokalorier (1 kcal = 1.000 kalorier).

Kroppens energi kommer fra kostens indhold af energigivende næringsstoffer - Protein, fedt, kulhydrat og alkohol - som i kroppen forbrændes ved trinvis nedbrydning. Herved kan næringsstoffernes energiindhold udnyttes i kroppens livsprocesser.

Den fysiologiske brændværdi:

1. Protein (1 g protein: 17 kj eller 4 kcal)

2. Fedt (1 g fedt: 38 kj eller 9 kcal)

3. Kulhydrat (1 g kulhydrat: 17 kj eller 4 kcal)

4. Alkohol (1 g alkohol: 30 kj eller 7 kcal)

De vigtigste energikilder i kosten er kulhydrat og fedt, der hver for sig bidrager med henholdsvis 51% og 34% af energien i gennemsnitskosten i Danmark. Kun en mindre del kommer fra protein, ca. 15%. Alkohol er ikke indregnet i disse gennemsnitstal. Det gennemsnitlige alkohol forbrug svarer til omkring 6% af energiindtagelsen hos personer over 18 år, men er meget ujævn fordelt.

kilde: Lærebog for sygeplejestuderende: Ernæring og diætetik af Lars Ovesen, Lene Allingstrup og Ingrid Poulsen