• Start
  • Om Outcomes
  • Priser
  • Kontakt
OUTCOMES
  • Start
  • Om Outcomes
  • Priser
  • Kontakt

Guide til målsætning

6/26/2015

0 Kommentarer

 
En guide til brug af SMART-mål En måde at skabe klare mål eller kvalificere eksisterende mål på er at anvende SMART-modellen, der er et udbredt og enkelt projektredskab.

 
SMART er et akronym for:

Specifikt

Målbart

Accepteret

Realistisk

Tidsbegrænset


SMART-modellen arbejder ud fra, at et mål skal være specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset.


Specifikt Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være:

  • Hvad vil vi opnå?
  • Hvorfor vil vi opnå det?
  • Hvem er målgruppen?
  • Hvad forstår vi ved ord som for eksempel "god" eller "fælles sprog"?

Målbart Det kan dokumenteres, at målet er nået, og ændringerne er indtrådt. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål målbart kan være:

  • Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt?
  • Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag?

Accepteret Alle, som skal levere resultaterne, bakker op om målet. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål accepteret kan være: 

  • Giver målet mening for alle – Familie og det nære netværk?
  • Kan alle involverede se deres egen rolle og eget ansvar?

Realistisk Målet skal hænge sammen med virkeligheden. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål realistisk kan være: 

  • Tror vi på, at målet kan nås i løbet af den afsatte periode?
  • Har vi ressourcer til at nå det?
  • Hvad kan understøtte vores mål?
  • Hvad kan modarbejde vores mål?

Tidsafgænset

Det skal fremgå klart, hvornår målet skal være nået. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål tidsafgrænset kan være: 

  • Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal være nået?
  • Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål?

0 Kommentarer

5 ting du skal have styr på

6/25/2015

0 Kommentarer

 

Hvis du gerne vil have styr på dit vægttab, er her 5 ting du skal have styr på.  

1.         Målsætning

2.         Strategi

3.         Det nære netværk

4.          Opfølgning

5.         Mindset

Målsætning Start altid med at lave en målsætning, hvilke forventninger har du til et kommende vægttab? Det er forventningerne om en ønsket fremtid der skal være brændstof til din motivation.

Hvis ikke vi føler os motiveret af et attraktivt mål, skal der kæmpes rigtig hårdt med viljestyrken og for nogen kan viljestyrke være en begrænset ressource.

Du kan evt. Bruge SMART-modellen, som er et værktøj der sikre at målsætningen er præcis og bæredygtig. Hvis du ikke kender til SMART modellen. Så prøv at Google den. Jeg bruger næsten altid denne fremgangsmåde sammen med mine klienter.

Inden et vægttab kan du prøve at skrive ned hvilke forventninger og fordele der er ved at gå i gang med din livsstilsændring.  

Når du har gjort dette kan du også prøve at undersøge hvilke ulemper der er forbundet med de nye livsstilsændringer. Hold bagefter fordele og ulemper op mod hinanden. Hvis du har fundet flere fordele end ulemper er du klar til en handlingsplan.

Strategi Du skal også finde ud af hvilken strategi du vil vælge, der findes 2 strategier den resultatorienteret og den procesorienteret. Den resultatorienteret er hvor du vejer maden og spiser efter en fastlagt kostplan.

Den procesorienteret strategi er ikke så fast som den resultatorienteret og passer bedre til nogens temperament. Her handler det om fx at skære ned på ting som man godt ved ikke er gode for sin sundhed. Det kan være rødvin, slik osv. Og langsomt bygge på fra ens ståsted. Der findes kun et rigtigt tempo og det er det der passer dig bedst.

Det nære netværk.  Henrik Duer som er kendt fra TV3 programmet ”Ekstremt Fed” har kørt et projekt hvor største delen af dem som ikke lykkedes viste sig ikke at have den rigtige opbakning i sit nære netværk, familie, venner, arbejde osv. Derfor er det vigtigt at melde klart ud hvad du ønsker og få forventningsafstemt. Højst sandsynligt skal der tages nogle opgør med gamle hygge vaner, som skal erstattes af nye sunde vaner.

Opfølgning Uanset om du vil tabe dig på egen hånd eller du søger professionel hjælp er det vigtigt med opfølgning, så du sikre dig at du er på rette vej

Mindset Hav det rigtige mindset og sæt alt ind på at få succes, du har helt sikkert dine egne grunde til hvorfor det var så vigtigt at starte et vægttab. Giv aldrig op! Du kan ikke bruge det noget og du bliver ikke gladere.

 Og kan du ikke komme videre så søg professionel hjælp, det kan være den bedste investering du nogensinde har lavet.

Held og lykke med din nye fremtid


Med venlig hilsen
Thomas Lykke Hansen
Kostvejleder
0 Kommentarer

    Author

    Jeg hedder Thomas og er ejer af Outcomes - kostvejledning

    Personligudvikling og sundhed er min store passion og dette er min motivation for at arbejde med kostvejledning og coaching.

    Jeg har læst psykologi på universitetet og min interesse for specielt personligudvikling er stor.

    Outcomes fokus er rettet mod sundhed og personligudvikling.

    Archives

    Juni 2015
    November 2013
    Oktober 2013
    September 2013

    Categories

    Alle
    Ernæringslære
    Motivation
    Vægttab

    RSS-feed

Drevet af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.
  • Start
  • Om Outcomes
  • Priser
  • Kontakt